Vil du være Territory Manager inden for Ultralyd?

(18.marts 2024)

Territory Manager - Ultralyd

Salg af medicoteknisk udstyr/Ultralyd  til hospitaler i Region Østdanmark


Santax Medico er specialiseret i hospitalsdiagnostik: røntgen, MRI, ultralyd, endoskopi og desinfektion. De er distributører for mange internationale producenter. De sælger og servicerer mange offentlige og private kunder og har gjort det i 70 år. Santax Medico har hovedkontor i Danmark og desuden kontorer i Sverige, Norge og Finland. Der er 70 ansatte i Norden med en gennemsnitlig anciennitet på 10 år

Jobbet

Du får her muligheden for at blive en del af Santax Medico, hvor man dagligt gør en forskel for sygehuse og patienter ved at levere skræddersyede løsninger inden for Ultralyd, Røntgen, Endoskopi og Hygiejne. Du får salgs- og kundeansvaret indenfor dit produktområde som er Ultralyd i distriktet (Sjælland og Hovedstaden), Du samarbejder tæt med dine salgskolleger i teamet og opbygger og vedligeholder kunderelationer og fastholder og udvikler markedsandele og forretning. Du bliver del af et committet og erfarent salgsteam i en familieejet virksomhed, hvor der er en flad organisationsstruktur og kort vej til beslutninger. Her får du mulighed for at udnytte dit drive, din interesse for medicotekniske produkter/ultralyd og arbejde med stor frihed til at nå dine mål.

Du arbejder ud fra hjemmekontor eller kontoret I Glostrup og du får god mulighed for at arbejde i dybden med din produktportefølje og dine kunder. Du vil blive grundigt oplært i både produkter og marked og vil deltage i faglige messer og kongresser i ind og udland for løbende at være på forkant med udviklingen.

Dit fokus vil især være koncentreret om:

  • Sælge Santax’ ultralydsløsninger til nye og eksisterende kunder på hospitalerne
  • Udføre demo ‘er og træning og være den professionelle specialist og sparringspartner for kunder
  • Oversætte tekniske termer til praktisk brugbar viden inden for ultralyd overfor kunden
  • Skabe tætte relationer til kunder, som primært er overlæger på offentlige og private hospitaler
  • Være synlig og dialogskabende på afdelingerne på hospitalerne (urologi, gastro, reumatologi, radiologi og idrætsmedicinsk)
  • Lave tilbud og deltage i udbudsarbejde
  • Kontinuerligt udvikle dine salgsmuligheder og drive key account planer
  • Sparre med salgschefen og teamet om at sætte retning og skabe best practice

Dig

Hvis du er en erfaren og serviceminded salgsprofil med kendskab til salg til hospitaler, en sygeplejerske med solid forretningsforståelse, der ser sig selv i salget , så er du muligvis den Territory Manager som Santax leder efter til at håndtere salget af ultralyd i regionen. Kendskab til ultralyd er naturligvis en meget stor fordel.

Vigtigt er det, at du har drive, selvstændighed og vedholdenhed og kan se dig selv som “direktør i eget distrikt”. Ligeledes er høj faglighed, ansvarlighed og højt serviceniveau vigtig for at lykkes i rollen.

Santax Medico tilbyder

Santax Medico, tilbyder et meget selvstændigt job, hvor du får al den support og sparring du har brug for til at skabe gode resultater og hvor du selv kan planlægge dine indsatser. Du får meget engageret og dygtigt team omkring dig, hvor man er sammen om at gøre en forskel og hvor kunden er i fokus. Omgangstonen er fri og familiær, der er højt til loftet, plads til forskelligheder og sunde værdier.

Lønpakken er attraktiv og består af fast løn, provision og bonus samt pension inkl. Sundhedsforsikring og firmabil.

Send dit CV og lidt om din motivation

Hvis du ønsker at vide mere omkring denne stilling, så er du velkommen til at kontakte:
SearchKompagniet - Jill Repp på mobil 24 88 87 09 – da SearchKompagniet er ansvarlig for denne rekrutteringsproces.

Søg stillingen her

Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet konfidentielt. Vi læser og evaluere ansøgninger løbende, så send din så hurtigt som muligt.

keyboard_arrow_up